"Man skal tvivle på, om det nu er godt nok"

Der er fem børn og seks børnebørn i Lisbet Dahls familie, så der er ikke noget at sige til, at hun også har et meget stort spisebord i sit hus i Vangede.

Selv foretrækker hun dog at sidde inde i sofaen med en kop kaffe, når Villabyerne kommer på besøg for at tage temperaturen på Cirkusrevyen 2016.

Hvad der egentlig skal grines af, vil hun ikke sige, og hun ved faktisk heller ikke så meget om det endnu. Cirkusrevyen er 60 procent klar, estimerer den garvede revyinstruktør.

Faktisk har Lisbet Dahl stået i spidsen for Cirkusrevyen hvert år konstant siden 2002 og lavet revy siden 1972.

Som barn drømte skuespillerdatteren om at lave teater, men allerede første gang hun oplevede en revy, var hun solgt. En god revy har tempo, humor og aktualitet, og humoren havde hun med hjemmefra, mens tempoet har været højt alle dage.

Garvet hold

Derfor er hun også helt rolig ved, at der med lidt hovedregning mangler 40 procent, før revyen kan gå i luften den 19. maj.

“Vi sidder omkring et stort bord, og så kommer der en masse ideer, og så går forfatterne hjem og skriver numrene”, siger Lisbet Dahl med en ikke uhørlig rutine i at fortælle, hvordan en revy ser ud bag kulissen.

I forbindelse med sin 70-års fødselsdag tidligere på måneden har hun talt både revy, ægtemænd og pension med et utal af medier, men det er en del af jobbet, og hun har sådan set ikke noget imod det. Pensionen gider hun ikke snakke om, ægtemænd er der pt. ingen af, så vi holder os til revyen.

“Som instruktør er det min rolle at sætte det sammen, reparere lidt på det og måske forandre det, hvis andre ikke gør det. Jeg sørger for eksempel for, at en politisk vittighed kun bliver nævnt én gang”, forklarer hun.

Men politik må i øvrigt fylde så meget, det nu skal. Bare det er sjovt, så er der ingen retningslinjer.

Holdet i år har udover instruktøren Lisbet Dahl, som også spiller med i forestillingen, tre gengangere: Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard, og så er Lise Baastrup sprunget ind og har erstattet Ditte Hansen, som havde andre opgaver denne sommer.

“Det forkorter selvfølgelig arbejdsgangen, at vi kender hinanden så godt”, siger hun og afbryder sig selv, da barnebarnet Martin på 20 år kommer til syne i husets entré i slåbrok. Da han ser en journalist, skynder han sig væk.

Han bor sammen med sin kæreste i bedstemor Lisbets store hus i Vangede, hvor også den halvandet år gamle hund Alma bor.

Den afgørende rækkefølge

Cirkusrevyen har premiere torsdag den 19. maj, og der er et ret fast ritual for, hvordan de sidste dage op til den store dag forløber.

“Det er altid et ret opslidende forløb, fordi man hele tiden tænker: 'Åh nej, er det nu sjovt nok, og kommer de til at grine'", vrænger Lisbet Dahl, så man bliver mindet om, at hun også er skuespiller på revyholdet.

“Man skal tvivle på, om det nu er godt nok”, tilføjer hun så.

“Vi laver gerne om på rækkefølgen fredag aften og igen lørdag morgen. Lørdag aften laver vi om igen en gang til”, siger Lisbet Dahl, som har lært et rigtig godt bonmot af sin afdøde ægtemand, Preben Kaas:

“Han lærte af Stig Lommer, at en dårlig revy bliver en god revy, hvis man bytter om på rækkefølgen”, husker Lisbet Dahl, som derfor ikke ser noget problem i at bytte rundt på indholdet i revyen i ét væk op til premieren.

Og det er dét, der giver premierenerver, selv om hun efterhånden har lavet omkring 30 revyer.

“Om søndagen inden premieren kommer Ernst Trillingsgaard fra Aalborgrevyen og ser revyen sammen med sine venner, for når sæsonen er slut på Bakken i august, spiller vi forestillingen i Aalborg. Når vi spørger Ernst i pausen, om det er godt, svarer han på nordjysk, at det er da meget godt. Mandag, tirsdag og onsdag er der forpremiere. Der plejer jeg lige at gå ud og sige et par ord om, at vi er nervøse og har glædet os. Der er så meget, der kan gå galt med al den teknik, vi har i dag. Vi er spændte og nervøse, men torsdag er der premiere, og så kører det”, siger hun.

Den lange sommer på Bakken og efterfølgende runde på Aalborgrevyen betyder også, at Lisbet Dahl igen i år ikke får sommerferie, hvor andre danskere holder den.

Hun holder derimod ferie fra september, hvor hun hvert år vender tilbage til det samme hotel med de samme mennesker på Kreta.

“Jo, jeg ville da gerne holde en god lang sommerferie, men så ville jeg jo blive fattig”, slutter hun med et smil.

Alma vil gerne ud i haven, og Lisbet skal til prøver på Bakken.