Fortsæt til indhold

Nyhed i millionklassen til Clausholm

Når Clausholm ved Voldum åbner i juli, vil et ”Kabinetskab” tiltrække sig stor opmærksomhed. Og ikke uden grund.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Dronning Anna Sophies kabinet er et ”skuffemøbel” med låger kan nu ses på Clausholm Slot. Det har helt udsædvanligt smukke og minutiøse ornamenter.
Det har ført en omtumlet tilværelse. Det blev oprindeligt ejet af Dronning Anna Sophie, hvis tilknytning til Clausholm vi vender tilbage til. Det er lavet i England, så det er gammelt, idet dronningen døde i 1743.
TV: Prinsesser for en dag indtog Clausholm Slot

Den blå gang, hvor man angiveligt kan høre fodtrin ved midnat.

Halvanden million

Skabet blev vurderet til en halv million, da det i juni sidste år kom på auktion. Aage og Johanne Louis-Hansen-fonden satte sig for at få det tilbage til Clausholm og købte det på auktion til halvanden million plus salær. Nu vises det for første gang for publikum.

I voldgraven er der karper, som er det store børnescoop. Karperne kan håndfodres, når de har vænnet sig til, at sæsonen er i gang.

Tornerose-søvn

Der er meget andet at se på slottet, som er et af de ældste danske barok-anlæg.
I 100 år lå slottet hen i Tornerosesøvn. Det blev kun brugt som ”kolonihavehus”. Da fjerde generation af Berner-familien havde overtaget slottet, startede omkring 1960 den store restaurering, som blandt betød indlæggelse af vand og strøm!
I 70-erne kom hele fontænesystemet i gang, og i de senere år er der brugt seks millioner fra Real Dania-fonden til oprensning og opretning af voldgraven, til sten og ikke mindst til de smukke lindetræer, der omkranser voldgraven. Desuden er anlagt en sti hele vejen rundt om voldgraven.

Clausholm bliver flittigt brugt til bryllupper og fotooptagelser. F.eks. med karet.

Det spøger på slottet

Når man besøger Clausholm, er der ingen garanti for at møde et spøgelse, men chancen er angiveligt til stede. Ved midnat kan man undertiden i den blå gang høre 21 slæbende skridt. I ”sløjfen” bydes på barneskrig, åbning af et vindue, plask i voldgraven og endelig en hestevogn, der kører af sted.
Historien bag skulle være, at en af dronningens hofdamer var blevet gravid, og det skulle for alt i verden holdes skjult. Derfor blev spædbarnet smuglet ud via vinduet.
Endelig kan slottet byde på hende, der enten er den hvide eller den grå dame. Ingen er i tvivl om, at det er Anna Sophies genfærd.

Helt symmetrisk er dette barok-slot.

Gift til venstre hånd

En koncentreret udgave af Anna Sophies liv starter, da hun som datter af storkansler Reventlow på Clausholm som 18-årig til et maskebal på Koldinghus blev opdaget af kongen, Frederik den fjerde. Han giftede sig med hende til venstre hånd. Da den ”rigtige” dronning døde, blev Anna Sophie dronning. Men da kongen så døde, blev hun forvist til Clausholm, hvor hun døde som 50-årig.
Alene var hun nu ikke helt. Et hof på 66 personer stod til hendes disposition.

Der er brugt seks millioner til at renovere parken for. Bl.a. er de store lindetræer et kig værd.
Ornamenterne i kabinettet på nært hold.
Tre på hinanden følgende fontæner.
Her er "sløjfen", hvorfra man kan høre barneskrig.