Rekord-tilslutning til Kunst I Favrskov
Når Kunst I Favrskov rykker ind i de nye faciliteter, er det med mindst 49 deltagere
Der har på nuværende tidspunkt meldt sig 49 kunstnere til at deltage i den store kunstudstilling i Søften kultur- og idrætscenter 3. og 4. september.
Det skal ses i forhold til de 33 kunstnere som arrangørerne, Lions Club Hinnerup, Kunstudvalget for Favrskov og Kulturelt Samvirke Favrskov sidste år syntes, var et fantastisk resultat.
De nye pragtfulde lokaliteter i det nu helt færdigtbyggede Søften kultur- og idrætscenter bliver en fantastisk ramme om udstillingen.
Faciliteterne for både kunstnere og publikum vil være helt i top, med en flot indgang og lobby og den nye “Café Gesmack “ hvor værten Anja Helmar, glæder sig til at servicere et stort publikum.
I øvrigt er der også gratis internet for kunstnerne i hele centret