Fortsæt til indhold

Teater og kreativitet på bibliotekerne

Det er ikke Norddjurs Bibliotekers skyld, hvis der er nogen, der keder sig i vinterferien

Kultur og byliv
Arkiv

Bibliotekerne i Norddjurs Kommune har i de fire afdelinger, det vil sige Ørsted, Auning, Grenaa og Ørum, blandet underholdning og aktiviteter, så der er noget for de fleste.

Man kan møde klovnen Tapé, der med hjælp fra børnene gennemfører sine helt specielle og fantastiske, artistiske krumspring. Man kan også tage med Det fortællende Teater til gudernes rige, eller se forestillingen “Oles nye Autobil”. I den kreative afdeling kan man høre eventyr og bagefter lave et værk inspireret af dette, og der er mulighed for at lave bogmærker. Der er spiludvikling, fremstilling af tørklæder og meget andet, som man vil kunne se på bibliotekernes hjemmeside.

Forestillingerne kræver tilmelding, men til de kreative aktiviteter er der ingen begrænsning.