Statsbesøg, collage og tegninger
Marianne Thingholm udstiller i Hinnerup frem til 19. marts. Hun fortæller: "I de sidste par år har jeg været optaget af statsbesøg fra hele verden. Indendørs mødes de i historiske bygninger, barokt udsmykkede rum med tunge møbler og enorme blomsteropsatser eller udendørs til ved pompøse parader.
Den perfekte kulisse for forevigelsen af et vigtigt-, måske et historisk vigtigt, møde.
Jeg har mine regler, et greb eller dogme som skal overholdes. Det kan være et grid: et net som bliver lagt ind over forlægget eller en forenkling, hvor der eksempelvis kun må bruges vandrette linjer.
Det er især dette set-up, den omgivende kulisse der interesserer mig: i anden række kommer hovedaktørerne: Statslederne træder lidt tilbage, anonymiseres eller klippes helt fra. Scenen er overladt til maleriet -og beskuerens fortolkning."