Fortsæt til indhold

Smykker og boligtekstiler i Ulstrup

Kultur og byliv
Arkiv

Birgitte Winberg, Silkeborg udstiller et udvalg af sin produktion af bl.a. smykker, håndstrikkede puder, opbevaringspunge og nøgleringe. Det gør hun på biblioteket i Ulstrup i marts. ”At designe og skabe har altid været en del af mit univers. Fascinationen af materialer, farver og form har fulgt mig hele livet. I en verden, hvor alt går stærkt og masseproduktion er kommet for at blive, er det dejligt at kunne lave disse unikke designs, hvor hjertet er med og ikke to ting er ens. Jeg lægger stor vægt på, at mine designs er en fryd for øjet og samtidig er funktionelle.”

Det funktionelle kommer til udtryk i bl.a. smykkeposerne, som er designet til, at man kan have dem stående åbne derhjemme, men samtidig nemme at lukke og tage med på farten. Kosmetikpunge findes i samme design.

Udstillingen kan ses fra mandag den 29. februar til mandag den 28. marts på Ulstrup Bibliotek.