Nu kommer bonden på lærredet
Arkiv
Da Ældresagen i efteråret inviterede til seniorbio i Fotorama, måtte man opgive at gennemføre forestillingen pga. tekniske problemer. Derfor er filmen ”Så meget godt i vente” på programmet fredag 4.3. kl. 15. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke være medlem af Ældresagen. Bare mød op.
Filmen handler om en bondes stædige kamp for vores jord. Niels Stokholm er en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. Hele hans livssyn handler om bæredygtighed og om at leve i harmoni og respekt for naturen.