I år bliver der hele 38 Stones by the River
Frem til 1. august får Hadsten som sidste år sine kunstværker ved Lilleåen
Det er i år lykkedes folkene bag Stones by the River i Hadsten at udvide udstillingen af stenskulpturer langs Lilleåen. Også udstillingsarealet udvides, så turen starter ved Kulturhus Sløjfen og fører de besøgende langs åen ned i Parken.
Udstillingen åbnes lørdag 16. april. Dagen vil blandt andet byde på stenskulpturmesse fra kl. 11.00 og fernisering kl. 14.00 i Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen.Årets udstilling når vidt omkring med 22 kunstnere, hvoraf vi skal helt til Grønland for at finde en af dem, nemlig Jens Erik Kjeldsen, der til dagligt er bosat i Asiaat. Hans Frørup fra tyregruppen fremhæver blandt andet den mandshøje "Violino Gigante", af den internationalt orienterede Johan W. Kallmayer.
TV: STONES BY THE RIVER 2015
”Udstillingen kurateres af kunsthistoriker Victor Kjærulff, og ikke alle kunstnere er blevet godkendt i år,” fortæller Hans Frørup.
Styregruppen håber da også på at flere får øjnene op for udstillingens potentiale, så det med tiden bliver lettere at tiltrække finansiering. “Det er en stor udfordring at få økonomien til at balancere, og hvis vi skal blive ved med at vokse, kræver det endnu mere opbakning fra politikere og erhvervsliv.” siger Hans Frørup.