Fortsæt til indhold

Orgelkoncert i Sct. Mortens Kirke

Kultur og byliv
gs

Den anden af sommerens orgelkoncerter i Sct. Mortens Kirke foregår tirsdag 4. juli. Her er det kirkens egen organist Christian Præstholm, som spiller musik af J.S. Bach, Max Reger, Sigfrid Karg-Elert og af Christian Præstholm selv.

Der er fri adgang til alle sommerkoncerterne, og de indledes alle med en halv times klokkespil fra kirkens tårn kl. 19.

Som noget nyt har Sct. Mortens Kirke investeret i nyt AV-udstyr, der gør det muligt, at man til koncerter fremover også kan se musikerne på pulpituret, mens de spiller.