Fortsæt til indhold

100 kiksede knald på hotelværelset

Alle sanser sættes i spil, når den nye endagsfestival om faglitteratur Kontekst indtager Aarhus søndag 5. november på Scandic Hotel

Kultur og byliv
Arkiv

Når faglitteraturfestivalen Kontekst næste weekend indtager Aarhus, så er det blandt andet med saftige, intime historier fra dobbeltsengen. På Scandic Hotel i Aarhus inviterer de to forfattere Irene Nørgaard og Nana Balle nemlig 15 deltagere ad gangen med ind til en intim fortælling om almindelige menneskers kiksede knald. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Vilhelmsborg gentager giga-succes med Grease


Fra dobbeltsengen vil de berette om bogen ”100 kiksede knald”, der snart står til udgivelse. Bogen, der bliver til i et samarbejde med ”Sex & Samfund”, fortæller almindelige danskeres historier om alle de gange, turen i dobbeltsengen IKKE blev ’ligesom på film’. Og det er vigtigt, mener de to forfattere, for mange unge mennesker har et forkert billede af, hvordan den første gang skal være. Derfor er det vigtigt, at vi også har samtaler om, hvordan sex kan være både kikset og sjovt, lyder det i pressemeddelelsen, hvor det samtidig loves, at man kan forvente pinlige detaljer og varme kinder.

Mere end bare litteratur

Til faglitteraturfestivalen kan man også komme til vinsmagning med Niels Lillelund, der har skrevet adskillige bøger om god vin, og du kan sætte tænderne i en frokost efter opskrift af Anne Hjørne, kendt TV-Kok samt kogebogsforfatter.

På plakaten er desuden navne som Mikkel Larsen (hækkeløber Sara Slotts træner), forfatter Kirsten Jacobsen om sin store kommende Mærsk biografi samt Elsebeth Egholm om sine forberedelse til en roman. Bogmester Jacob Bundsgaard fortæller desuden om sin bog ”Rodskud”, mens der være musikalsk foredrag om Aarhus Rock, oplyses det i pressemeddelelsen.

jwh.