Lizzie rocker og rykker

Smack! Lige i fjæset! Heldigvis sad jeg allerede ned, da Fredericia Teaters seneste drøn af en rock-musical, 'Lizzie', fredag aften ramte mig lige midt i ansigtet. Ellers var jeg røget på røveren.
'Lizzie' på engelsk er en af Fredericia Teaters "små" musicals. Med kun fire skuespillere på scenen og et seks mand stort orkester. Altså ikke en af de så omtalte kæmpeproduktioner, som har smeltet så mange hjerter de seneste år. Inklusive mit. Men der kan godt vrides en stor oplevelse ud af en "lille" produktion - og læg venligst mærke til gåseøjnene, for der er fuldt tryk på både lys, lyd og effekter.
Sikke et band: Martin Konge, Steffen Schackinger, Jens Kokholm, Allan Nagel, Lars Daugaard og Jess Cox. De står og sidder på podier i begge sider af scenen - synlige for publikum, så vi kan svælge i deres dedikerede fokus, når vores opmærksomhed kortvarigt ikke er fuldt optaget af, hvad der foregår på selve scenen.
Og hvad er det så, der foregår på scenen? Jo, her huserer fire skuespillerinder af aller sejeste karat: Bjørg Gamst, Bleu Woodward, Eden Espinosa og Jodie Jacobs. De er de fire sejeste kællinger, der nogensinde har stået skulder ved skulder på en musicalscene. Hold nu kæft, hvor de kan synge. Jeg har ikke ord. Hold nu kæft!
Læs også: Amerikansk stjerne er glad for at være kommet til Fredericia
Deres fire stemmer sammen med bandet og den åndssvagt gode lyd sender i min verden 'Lizzie' op på og forbi de fem stjerner - helt op tæt på den sjette.
Kun tre små ting trækker ned i min personlige oplevelse: Jeg sad på en plads, hvor gulvets hældning knækker og skjuler skuespillerne fra knæhøjde og ned. Lyden var i enkelte passager liiige høj nok - men hvem piver under en rockmusical? Og endeligt er mit engelske sprogøre ikke verdens bedste, så i nogle passager måtte jeg læne mig op ad historien og energien frem for ordene for at følge med.

Historien

'Lizzie' bygger på virkelige begivenheder. Og det er en grum historie. Til gengæld er den ret enkel, så selv jeg kan følge med:
Hovedpersonen, Lizzie, bliver misbrugt af sin far og opdager, at hendes stedmor vil skrive hende og hendes søster ud af testamentet, så de vil stå uden midler i 1800-tallets USA. Lizzies film knækker, og hun myrder sin far og stedmor. Med en økse og med stor fornøjelse.
Derefter følger kampen for at blive frikendt. Her må Lizzie og søsteren bruge deres store dådyr-øjne, og pludselig får musikken et strøg af country.
Om det lykkes hende at blive frikendt, vil jeg ikke afsløre. Og hvis du ikke vil kunne regne det ud, skal du lade være med at google virkelighedens Lizzie.
Læs også: Lizzie skal til London
Det er en ond historie, men ikke en historie, man farer vild i. Man forstår Lizzies motiver, men fornemmer også, at det uskyldige menneske er ødelagt for altid.
Hvis du oplevede Fredericia Teaters oprindelig opsætning af 'Lizzie' på dansk for snart tre år siden, kan du roligt rykke i teatret igen. Og hvis du ikke fik 'Lizzie' med sidst, er det oplagt at få en på opleveren, inden forestillingensperioden slutter 12. februar. Derefter rykker den til London.
Dette var min anden tur med 'Lizzie'. Og den var fed. Hold nu kæft!