'Lizzie' nomineret til priser i London
Fredericia Teaters rockmusical har gjort sig mere end almindeligt bemærket
Fredericia Teater har modtaget adskillige topkarakterer fra de britiske anmeldere efter London-premieren på rock-musicalen 'Lizzie'. Og nu er forestillingen, som sættes op i samarbejde med Greenwich Theatre, blevet nomineret til to priser ved The Off West End Theatre Awards - også kendt som The Offies.
Den ene nominering går til selve forestillingen, Best Musical Production. Den anden går til Jodie Jacobs for bedste kvindelige birolle.
En lang række anmeldere giver 'Lizzie' fem stjerner, hvilket er max i britisk presse. Komplimentgerne står tæt. For eksempel skriver britishtheatre.com, at 'Lizzie' er "den bedste amerikanske musical siden Sweeney Todd".
Læs også: London tager godt imod 'Lizzie'