Strip i Skørring Forsamlingshus
Til en polterabend hører sig en stripper til
Lokale aktører - både gamle og nye - opfører igen i år dilettant. Denne gang med stykket 'Pokkers til polterabend' af Knud Erik Meyer Ibsen.
Til en polterabend hører sig en stripper til. Det synes vennerne til brudgommen i hvert fald, men der er bruden uenig i. Hun kender til 'faget', så hun foreslår at de kan mødes og drikke te i stedet. Det ved brudgommen godt, at hans venner ikke vil acceptere, men siger ikke noget.
Bruden går til knipling den aften, der skal være polterabend. Posten synes, det er synd for Kaj, og blander sig i planlægningen. Det går selvfølgelig galt, men det bliver hylende morsomt.
Der er generalprøve torsdag 9. marts og premiere til festen lørdag 11. marts, hvor der er tilmelding til festkomiteen.
Aktørerne er: Annie Nielsen, Jørgen Sørensen, Camilla Jensen, Anders Mortensen, Mette Hansen, Hardy Pedersen og Gudrun Meldgaard. Ulla Andersen er sufflør og Ingeborg Rasmussen instruktør.