Fortsæt til indhold

Kirkestafetten rammer Langenæskirken

Kultur og byliv
Arkiv

Aarhus: Med musik og ord sættes kirkens rolle i lokalområdet Langenæs i fokus, når sommerens kirkestafet i midtbyens kirker rammer Langenæskirken tirsdag 4. juli kl. 19.30.
De deltagende skal lytte til udpluk af Ursula Andkjær Olsens digtsamling "Vandrehistorier fra Langenæs", som blev til i foråret 2017 i samarbejde med beboere fra området.
Derudover skal langenæsboen Niels Kjærs Byboens sommersang synges. Det samme skal Lisbeth Smedegaard Andersen gendigtning af Luthers Vor Gud han er: "Umærkeligt! en efterklang". Den er sat på toner af kirkens egen organist Dorte Tilma.
Det hele krydres med orgelmusik af Niels W. Gade. Der er fri entré.