Jazzpianist i Hørning Kirke
gs
Hørning Kirke danner torsdag 31. august rammen om en koncert med den prisvindende jazzpianist Lars Fiil.
Som dreng sang Lars Fiil i kirkekor i Randers og fik på den måde salmerne ind under huden. De har aldrig forladt ham igen.
Med udgangspunkt i et udvalg af de smukkeste salmer fra den danske salmebog skaber han en meditativ og intens koncertoplevelse. Her inviterer han lytteren indenfor i et helt særligt klangligt univers, hvor han udforsker de stærke salmers helt unikke melodier og harmonier. Med en stor respekt for det kompositoriske og lyriske udgangspunkt vender og drejer han de velkendte sange og får dem til at fremstå i et nyt lys.
Entré.