Kreativ sommer hos FOF
Arkiv
AARHUS: FOF Aarhus tilbyder et kursus med titlen "Kreative dage" for børn fra syv år samt forældre/bedsteforældre. Deltagerne kommer til at arbejde med ler/raku, lave eget papir og tegne og male med forskellige materialer.
På kurset er der mulighed for at prøve lidt af hvert i samvær med andre, både indendørs og udendørs. Det hele sker i et kreativt og inspirerende miljø.
Kurset forgår mandag til onsdag 3.-5. juli fra kl. 10 til 15 i Fredensgade 34, 1. sal, Aarhus C.