Fortsæt til indhold

Børnedyrskue for 40. gang

Lions Stenløse-Veksø gør klar til stor fest

Kultur og byliv
Arkiv

Der er tale om en slags jubilæumsudgave, når Lions Stenløse-Veksø inviterer både børn og voksne til Børnedyrskue søndag den 28. maj fra klokken 10-16.
Det er nemlig 40. gang, at begivenheden løber af stabelen.
“Vi afholder ikke noget rigtigt jubilæumsshow, fordi opgaven har gennem tiden været delt. Det var Husmandsforeningen i Veksø som startede et almindeligt dyrskue. Men da 'bønderne' efterhånden blev mekaniseret så begrænsede det naturligt interessen”, siger Leif Lindeskov fra Lions Stenløse-Veksø.
“Men da Lions i mange af årene havde været praktiske hjælpere, så var det naturligt at vi overtog det, som 'kunne komme i stedet', nemlig et børnedyrskue.Og det afholdes hvert år ultimo maj til – mener vi – stor glæde for børn med kæledyr.”
Overskuddet går til en hjælpekasse, som bruges 100 procent til projekter normalt af humanitær karakter og de fleste af dem her i kommunen.
Det bliver som altid et rigtigt børnedyrskue, hvor alle børn kan tilmelde deres kæledyr. Dyrlæger i Stenløse står for det ansvarsfulde arbejde med at vurdere dyrene, og efter vurderingen uddeles præmier og diplomer fra kl. 15.
Det er gratis for børn at deltage, mens voksne skal betale en mindre entrépris.
Derudover vil der være forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Til den gratis underholdning hører opvisning af Stenløse Gymnasterne, en tryllekunstner, og Falck dukker op og laver sprøjtekonkurrence.
Endvidere er der hoppeborge og 'legetime' i det fri, samt forskellige aktiviteter (mod ekstra betaling) som f.eks. ansigtmaling, fiskedam.
Der er også kaffe med kage og diverse øl, sodavander, pølser, popcorn og candyfloss.
due