Sorte skyer truede men Verdensballetten dansede den blå himmel frem

Ved middagstid lørdag tjekkede en mail ind hos de mere end 900 gæster, der samme aften skulle se Verdensballetten ved Sostrup Slot. Forestillingen var blevet fremrykket en halv time af hensyn til vejret, som i følge udsigterne så ud til at byde på regn og torden senere på aftenen.

Det ville Verdensballetten, som foregår under åben himmel, selvfølgelig gerne undgå - og det samme ville gæsterne. Sorte skyer hang over slottet, da forestillingen startede klokken 19, og der gik da heller ikke mange minutter, før den første byge kom.

Gæsterne var beredte.

»Hold da op, sikke farver, man kan få regntøj i nutildags,« sagde en veloplagt Jens-Christian Wandt, initiativtager til Verdensballetten, da han under sin velkomst kiggede ud over det regntøjsklædte, farvestrålende publikum.

Bag ham stod en assistent og holdt en paraply over violinisten Niklas Walentin.

»Vi er også forberedte her. Niklas’ violin må helst ikke blive våd. Den koster 80 millioner kroner. Det er næsten det samme som slottet her,« sagde han med et glimt i øjet og blev, som mange andre gange i løbet af aftenen, belønnet med latter og klapsalver fra publikum.

Bygen var kortvarig, og på næsten eventyrlig vis spillede og dansede Verdensballetten skyerne væk, så da pausen kom, var himlen blå.

Eventyrlig forestilling

Med sit høje internationale niveau, sin uhøjtidelige facon og de spektakulære rammer, er Verdensballetten en slags sommerlig, finkulturel folkefest, som taler til alle – både feinschmeckeren og de nysgerrige kulturturister – og dem, der oplever ballet og opera for første gang. Uanset, om man hører til det ene eller det andet, så skal man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive rørt af den eventyrlige stemning af ballerinaer og store fortællinger, der folder sig ud med Sostrup Slot som kulisse.

Verdensballetten så dagens lys i 2008, og det var ønsket om at bringe international ballet og klassisk musik fra den mørke teatersal ud i den danske sommer, der drev Jens-Christian Wandt. Det lykkedes, og i år er altså 15. sæson.

Forestillingen på Sostrup Slot er den fjerde af ni. Programmet byder på et potpourri med uddrag af klassiske opsætninger som Tornerose, Svanesøen, Giselle og Manon.

Som noget ganske usædvanligt har Verdensballetten i år hele fire nye værker på programmet skabt specielt til dette års forestilling.

Den første af dem, Les Adieux, bliver danset af Iana Salenko og Marian Walter. De danner par, også uden for scenen, og Iana Salenko, en af verdens bedte kvindelige balletdansere, er født og opvokset i Ukraine. I en koreografi af Eric Gauthier og til musik af Metallicas ’Nothing else matters’ udtrykte de temaet for Les Adieux; nemlig de to gange, man skal sige farvel (adieu) til en soldat. Når han drager i krig, og når man står ved hans grav.

Et stærkt nummer, som sætter perspektiv på faktum, at det største problem, gæsterne på Sostrup havde denne aften, var vejret.

Verdensballetten underholdt sine gæster i to timer og skuffede ikke.

Det syntes også borgmester Kasper Bjerregaard, som sammen med sin kæreste Sofie Larsen var mødt op til aftenen på Sostrup Slot. De har tidligere været til Verdensballetten, også da den var på Møllerup Gods.

»Vi har set det en del gange, og vi nyder det hver gang. Men de her rammer med slottet i baggrunden er altså helt fantastisk smukke. Og så var det en virkelig god forestilling.«

Borgmesteren havde af uvisse grunde ikke modtaget mailen om den tidligere start.

»Vi kom først lige fem minutter i start, men se - det hele lykkedes. Vejret holdt, og det har været en meget fin aften.«