Fortsæt til indhold

Midttrafik har særlige busser klar til Smukfest

Midttrafik er klar med særlige Smukfest-busser til særlige Smukfest-priser, når tusindvis af festivalgæster indtager Smukfest fra 30. juli.

Kultur og byliv
gs

Sidste år hoppede cirka 16.000 kunder på de særlige Smukfest busser, der kørte dem sikkert ud og hjem fra Smukfest. Igen i år er der indsat ekstra busser fra Aarhus, Skanderborg, Horsens, Galten, Silkeborg og Odder. Derudover kører der særlige busser mellem Skanderborg Station og Skanderborghus ved festivalpladsen eller ’Kærligheden’, fortæller Midttrafik i en pressemeddelelse.

De særlige Smukfest busser hedder ’S’ til sidst.

Også prisen hører til i den smukke ende. Med en Smukfest busbillet kan man rejse ubegrænset i 16 timer i hele Region Midtjylland for 80 kr., hvis man kan vise en gyldig festivalbillet/-armbånd sammen med billetten. Tilbuddet gælder i alle Midttrafiks busser - også natbus, Letbanen og Midtjyske Jernbaner.

Midttrafik har oprettet en informationsside til formålet - midttrafik.dk/smukfest

Her kan festivalgæster få et hurtigt overblik over, hvordan de kommer frem til Smukfest med Midttrafiks busser, og hvordan de køber billet.