Fortsæt til indhold

Sikker på nettet

Kultur og byliv
gs

Når man færdes på internettet, er der fare for, at ens personlige oplysninger bliver opsnappet og misbrugt.

Faktisk blev ca. 5 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år i 2020 udsat for it-kriminalitet i form af blandt andet misbrug af kort oplysninger, bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri, og misbrug af personoplysninger.

Ved et arrangement tirsdag 19. september kl. 14-16 på Inside Hammel fortæller GF Fonden om, hvordan man beskytter sine personlige oplysninger, og hvad man helt konkret kan gøre, hvis man pludselig oplever noget mistænkeligt.

Tilmelding kan blandt andet ske via Ældre Sagen Hammels hjemmeside senest 13. september.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Ældre Sagen Hammel, GF Silkeborg og GF Fonden.