Se billederne: Publikum gav kærlighed til Katinka
Den silende regn skabte de perfekte rammer for en energisk koncert i Teltet.
Der var godt fyldt under Teltet kort før Katinka Band gik på scenen torsdag aften.
Teltdugen udgjorde de perfekte rammer for et stort fremmøde, hvor flere gæster i udkanten af teltet var endt til koncerten netop på grund af vejret.
Uge-Bladet Skanderborg fangede en flere begejstrede fans, der havde taget plads allerforrest til koncerten.
Charlotte Bendixen og Karsten Baagø
Skal I se Katinka?
»Ja, det skal vi.«
Hvorfor?
»Fordi vi skulle i tørvejr. Haha – ej, vi har set hende før. Vi så hende i DR-bygningen. Hun har en fed stemme og vi ville gerne se hende igen.«
Hvad ser I mest frem til?
»Det er nok bare at se hende og mærke hendes energi.«
Birgitte Stobberup og Helene Klinkby
I er her for at se Katinka. Hvorfor det?
»Altså lige nu regner det. Ej, hun er fed. Vi glæder os. Det er fest, farver og kærlighed.«
Hvad er der fedt ved hende?
»Det er energien. Og så har hun også nogle budskaber, som jeg synes, der er mange kunstnere, der ikke har. Vi har også set serien 29, hvor hun er en del af soundtracket. De har nogle tekster, som kan noget andet end mange andre danske kunstnere kan.«
Hvad ser I mest frem til?
»Jeg tror bare hele stemningen hernede i Bøgeskoven er noget særligt, og hun har en virkelig god energi. Vi har hørt hende før, hvor hun også gav den super meget gas. Det satser vi på hun gør igen.«
Alt tydede på, at de to veninder ikke var ene om at være begejstrede. Katinka Band blev nemlig mødt af et utroligt veloplagt publikum.
Se alle billederne fra koncerten fanget af Uge-Bladets Skanderborgs fotograf Per Bille herunder: