Galleri: Musikprogrammet cementerede Smukfest som de svære valgs festival

Hvad skal jeg vælge?

Hugorm eller Malte Ebert? Sean Paul eller Zar Paulo? Tobias Rahim eller Bob Marley bandet The Wailers? Hvad med kl. 21.30? Der spiller både Mø og Jonah Blacksmith på samme tid, og senere står valget mellem Imagine Dragons eller Den Sorte Skole.

Onsdagens musikprogram var en lang række af urimeligt svære valg.

Den tendens fortsatte hele ugen, og det er godt for en festival.

Det betyder nemlig, der er liv på scenerne. Liv på hele pladsen.

Smukfest 2023 blev da også en festival, som vil huskes for netop det: liv.

Før festivalen var der meldt fuldstændig udsolgt. Ikke kun af billetfronten, men også når det drejede sig om frivilligjobs.

Når huset er fyldt, smitter det selvsagt af på stemningen, og det gjorde sig også gældende for koncerterne til Smukfest. Alle de førnævnte koncerter var velbesøgte, og selv når pladsen foran scenerne ikke var pakket til det yderste, var stemningen som udgangspunkt altid høj.

En undtagelse var dog bandet Farveblind, som må betegnes som det uheldigste band på festivalen. De var nemlig skemalagt i samme tidsrum som selveste Nik & Jay. De to herrer viste sig at blive den samlende kraft, der som en malstrøm trak, hvad der føltes som samtlige gæster på pladsen ind til Bøgescenens centrum. De sugede al energi ud af de omkringliggende områder for en stund, men skabte en sand superfest omkring Bøgescenerne i en sådan grad, at man fra Smukfests side overvejede at lukke dele af festivalpladsen af.

De svære valgs festival fortsatte dog ufortrødent. D-A-D og Benjamin Hav samlede begge publikum på tværs generationer. Det samme gjorde TopGunn og Christopher.

Plakaten var i det hele taget lavet på en måde, så der næsten hele tiden var et stærkt alternativ, hvis en populær kunstner ikke lige faldt i ens smag. Lørdag kl. 13 var der lagt op til vild fest med Djämes Braun X Vild $mith, men for de bastrætte, men alligevel feststemte gæster lå et smut til Fællessang på Bøgescenen lige til højrebenet.

På plakaten var der også de meget omtalte coverbands Rumours of Fleetwood Mac, Almost AC/DC og Queen Machine. Flere medier havde op til festivalen stillet spørgsmålstegn ved det store antal kopibands, der var på programmet til Danmarks anden største festival. Kvaliteten af disse tre koncerter må være op til andre mere kyndige kritikere at vurdere. Stemningen er derimod noget alle kan forstå sig på, og der må man bare sige, at stemningen helt i top til alle tre koncerter.

Lørdagen sluttede da også med et brag, hvor mødre og døtre sang i kor til Christina Aguilera og fædre og sønner skrålede til de gamle klassikere fra Queen Machine – og vice versa.

Det var endnu et år, hvor musikken samlede folk på tværs af generationer, på tværs af køn og samfundslag.

Hurra for det.