Christian Degn lukker og slukker Festugen foran Tante Olga
gs
Det bliver Christian Degn, der lukker og slukker Tante Olga’s Gadefest ved Randers Festuge med kæmpe fest fra den opstillede DJ Pult på Tante Olgas scene. Men før han gør det, er Tante Olgas scene 19. august, den sidste lørdag i Randers Festuge, fyldt med forrygende musik fra ToTo Eclipse og Commitments Souvenir.
Vi kender Christian Degn fra TV, men i tre årtier har han som DJ banket de bedste fester op på SmukFest, Journalisthøjskolen og ikke mindste Nordsjællands Største festival Musik i Lejet. Der er hitgaranti, når DJ Degnamite dykker ned i de bedste af de værste og de bedste af de største i de seneste årtier, lyder det i pressemeddelelsen fra Tante Olga.
Gratis adgang.