Den fortrolige samtale
Tre af Randers Kammerorkesters musikere - Clara Richter-Bæk på violin, Olga Goija på bratsch og Janne Fredens på cello - spiller tirsdag 29. august musik af Mozart, Bach og Sibelius i Sct. Mortens Kirke.
Når de tre musiker sidder på scenen med hvert sit instrument, er publikum helt tæt på det øjeblik, hvor musik og sammenspil går op i en højere enhed. I det øjeblik, hvor tonerne klinger i rummet, opstår der et særligt nærvær i form af en fortrolig og intim samtale mellem tre instrumenter.
Mozarts Divertimento for strygetrio er en intim samtale mellem tre instrumenter, og sammen skaber de i løbet af seks satser en dyb og intens verden af både skønhed, alvor og glæde. Fra sats til sats bevæger trioen sig fra det varsomme og forsigtige over det lette og livlige til det rolige og afbalancerede.
Der er gratis adgang til koncerten.