Fortsæt til indhold

Kristrup Højskoleforening åbner sæsonen

Kultur og byliv
gs

12. september tager Kristrup Højskoleforening fat på sæsonprogrammet. Dørene åbnes kl. 9.30 med mulighed for tilmelding til hele sæsonen. Møderne foregår ellers kl. 10.30-13.30 hver anden tirsdag i Kristrup Sognegård.

Der lægges ud med et musikalsk foredrag om Grundtvig. I løbet af sæsonen kommer der to andre musikalske foredrag, nemlig et med vers og viser fra 50’erne og senere et om folkemusikken i 60’erne og 70’erne.

Desuden kommer der blandt meget andet foredrag om Det moderne Grønland, om de danske Syrienskrigere, om Henrik Dam Kristensens vej fra postbud i Vorbasse til formand for Folketinget, rejseforedrag om en cykeltur langs hele Donau-floden og senere i sæsonen et foredrag om H C Andersens store Jyllandsrejse, Det danske måltid i 15.000 år, om Dronningens gobeliner på Christiansborg, og om Rakkere og natmandsfolk - udstødte mennesker i Danmark samt om Tallenes historie og deres betydning.