Fortsæt til indhold

Roeds Planteskole fejrer Havens Dag

Kultur og byliv
gs

Havens Dag fejres hos Roeds Planteskole på Hobrovej mellem Randers og Råsted i weekenden 9. og 10. september.

»Havens Dag er for mig helt speciel. Det er denne dag, der markerer begyndelsen til en ny havesæson. Det er nu planlægningen begynder. Og så er der så meget inspiration at få ved at gå rundt og kigge på de mange blomster og planter her hos os. Jeg synes, efteråret er en fantastisk årstid, hvor naturen virkelig folder sig ud,« siger gartner Marianne Jensen fra Roeds Planteskole i en pressemeddelelse.

Efteråret er tiden til at plante træer og buske, så de får de bedste vækstbetingelser i den kommende fugtige sæson.

Roeds Planteskole har både havecenter og planteskole. I “baghaven” på Hobrovej ligger planteskolen. Her er der 10 hektar med planter.

»Det giver - sammenlagt - det største og bredeste udvalg i haveplanter fra Vejle til Skagen,« tilføjer Henning Roed, der har en livslang erfaring som gartner og planteskoleejer.