Fortsæt til indhold

Vinfestival: Smag på vine og spiritus fra hele verden

Kultur og byliv
sra

Heller ikke i 2023 ligger Lading-Fajstrup på den lade side, når det sociale liv i byen skal vedligeholdes og genopbygges efter nogle trange år og en langsom tilbagevenden til ”normalen” i 2022.

Så for sjette gang slår forsamlingshuset på Viborgvej 882 dørene op for folk, der gerne vil udfordre smagssanserne med vin fra så forskellige steder i verden som Sydafrika, Spanien, Bulgarien, Italien, Alsace og Mosel.

Det er lørdag 9. september, at vinfestivalen løber af stablen.

Gæsterne vil også kunne smage whisky, rom og gin samt afprøve avanceret vintilbehør.

Bus 114 holder lige udenfor forsamlingshuset, så kan du komme sikkert frem og tilbage eller måske fortsætte til Hammel Hestemarked.

Du kan læse om udstillerne på Lading-Infoland eller i Facebookgruppen ”Lading-Fajstrup Borgerforening og Forsamlingshus”, hvor der er også er information om billetter til arrangementet.