Myte, magi og musik: Ingens ører hører alt
gs
Ry Aftenskole og Ry Kulturforening inviterer i samarbejde med Ambolten på en usædvanlig litteratur- og musikoplevelse. Det sker fredag 29. september kl. 19.30, hvor duoen Juhl&Mondrup indtager scenen på Skanderborgvej 18, Ry, med dens fortællinger i ord og lyde.
»’Ingens ører hører alt’ er en koncertoplevelse, som ingen går uberørte fra,« siger Louise Juhl Dalsgaard i en pressemeddelelse:
»Det er skævt som et vindramt læhegn, ømt som en nyfødt kalv og sært som et cirkus med talende dyr og mennesker med vinger,« beretter duoen Juhl&Mondrup.
Koncerten varer en time og et kvarter, og den afvikles med en kort pause.
Billetter kan købes via Ry Aftenskoles hjemmeside.