Fortsæt til indhold

Kursus i folkedans

Kultur og byliv

FC Grenaas folkedanserafdeling arrangerer nu et lynkursus i folkedans.

Der gennemføres to workshops i Grenaa på lørdag eftermiddage, hvor man kan lære de helt basale trin og folkedanse. Det bliver til den rørende symbolske deltagerbetaling af 20 kroner pr. gang, så prisen er ingen hindring. Det gælder blot lysten og viljen, så kan alle lære folkedans forbløffende hurtigt.

Deltagerne mødes i Kattegatskolen/Østre Skoles musiklokale i Grenaa lørdag 23. september og lørdag 30. september, begge gange klokken 14–16.

Man opfordres til at deltage begge gange, men ellers er én gang bedre end ingen. Man kan komme sammen med sin partner eller alene, for der er ekstra dansepartnere til alle.

Danseinstruktøren er Birthe Spens, der på en rolig og grundig måde leder alle gennem trin og dansenumre, så der bliver fuld tilfredshed og store smil på dansegulvet. Der er selvfølgelig levende musik ved den dygtige spillemand Else Margrethe Molbeck. Tag bare kaffe og brød med til en lille pause midt i forløbet, og husk vand.