Vølvernes sang i skumringen sendte hverdagen på flugt
eSCAPE-arrangementet fredag i den Hellige Dal slog knude på fortid og nutid i Illerup Ådal og sendte en solglitrende spejling ud i fremtiden.
Flugt var det eneste, der optog mine tanker, da jeg fredag eftermiddag forlod kontoret, hev luften dybt ned i lungerne og rystede hverdagen på afstand. Normalt flygter man fra noget, men i fredags trådte jeg glad på speederen og kørte forventningsfuldt flugten i møde.
eSCAPE er nemlig også navnet på et koncept, hvor kunst, kulturarv og landskab flettes sammen på et sted med et stærkt arkæologiske DNA. Tilsammen en sansemættet oplevelse, der sender hverdagen på flugt, og sådan blev det også fredag, da eSCAPE tog os med til den Hellige dal og Offermosen i Illerup Ådal, hvor arkæologer har gjort et spektakulært våbenfund i en sådan størrelsesorden, at det har sat aftryk på verdenskortet, som en omvendt pyramide, der i stedet for at rage op i landskabet, stikker dybt ned i offermosen.
Alt, der bliver badet i sol i september, er magisk, men fortællingen om den Hellige Dal på selveste åstedet, kan noget helt særligt.
At høre fortællingen om krigerne i Alken enge, massegravene med de knuste knogler og våbenofringerne i mosen i Illerup Ådal, og samtidig lade blikket vandrer ud over den langstrakte ådal, vel vidende, at det altså kun er en temmelig lille del af ådalen, der er udgravet, det sætter vores fortravlede nutid i relief.
Krydret med fortællinger om CO2 og det planlagte klima-lavbundsprojekt, presser nutiden ubehageligt på igen. Om vi efterlader os andet end en ødelagt klode samt nuller og ettaller i et digitalt univers, som nogen om små 2000 år vil se tilbage på og finde spændende og magisk, er et godt spørgsmål.
Måske findes svaret i den spejling af fortiden ud i fremtiden, som kunstneren Lars Waldemar har skabt med sit værk ved offersøen.
Han har - med fare for selv at ende som moseoffer – banket 2000 sorte pinde i den fugtige ådal og på hver pind monteret to små spejle, der vipper i vinden og reflekterer solens stråler. Det ligner solens refleksion i offersøens overflade. Og under pindene, dybt begravet i mosen, ligger offergaverne til guderne stadig.
Med tonerne af Vølvernes særegne sang, mens solen er på vej ned, er der ingen tvivl om, at magien er tilbage i den Hellige Dal.