Få fotos fra et unikt kvarter der snart forsvinder
Man kan høre om og opleve fortiden, nutiden og fremtiden i det urbane kvarter, som er under stor forandring.
Foreningen Sydhavnen inviterer igen på bylivsvandring i Sydhavnen.
Fredag 22. september og lørdag 30. september viser Sarah Jarsbo, forkvinde for foreningen Sydhavnen, igen rundt i Sydhavnen og alle solgte billetter går ubeskåret til foreningen Sydhavnens arbejde og oprustning
Hun fortæller både om fortiden, meget om nutiden og en hel del om fremtiden for dette unikke kvarter. Hvad er der sket siden sidst, hvad så nu og hvordan med mangfoldigheden, alle kontrasterne, de kreative kræfter og alt det svære i byudvikling?
Kvarter i udvikling
Man går rundt i kvarteret og vil få et indblik i området, kulturen, historien, udviklingsplanerne, alt det kreative - der spirer, sprudler og spragler, de fascinerende kontraster og de mangfoldige, nutidige og fremtidige bevægelser.
Derudover vil der være mulighed for at få en fornemmelse af hele området - alle hemmelige kroge, skjulte steder og labyrintiske gange og ikke mindst hvor mange, spændende kræfter der er i Sydhavnen.
Deltagerne kan tage sit kamera med - og få en række interessante skud af det specielle havne- og industrimiljø, samt øjeblikke og minder fra et kvarter i udvikling.
Interesserede mødes ved: Frontløberne, Jægergårdsgade 154
Fredag 22.09 er det kl. 16.00
Lørdag 30.09 er det kl. 11.00.
Turen tager halvanden time.