Fortsæt til indhold

Dørflinger udstiller

Kultur og byliv
gs

Margit Dørflinger udstiller 4. - 7. oktober malerier i Helligåndshuset sammen med tre gæsteudstillere.

Hvis navnet – Margit Dørflinger – lyder bekendt, skyldes det formentlig, at hun havde ”Galleri og Atelier Margit Dørflinger” i Klostergade i Randers for efterhånden en del år siden. Margit Dørflinger udstillede dengang egne malerier, men hurtigt udviklede galleriet sig til at udstille kunst fra såvel kendte- som ukendte kunstnere fra ind- og udland.

Nu udstiller den lokale billedkunstner Margit Dørflinger atter sine malerier. Desuden kan man se bronzeskulpturer af kunstnerparret Anni Kirstine og Flemming Holm, Hjørring og glas fra glaspuster Anne Flohr, Lille Vorde ved Ålborg.

Alle er velkommen til fernisering 4. oktober kl. 15-19, hvor kunstnerne også kan mødes.