Fortsæt til indhold

Korkoncert med Aarhus U

Kultur og byliv
gs

Søndag 1. oktober kan man opleve en korkoncert af de helt store i Skt. Andreas Kirke. Aarhus U besøger nemlig Randers forud for deres deltagelse i den internationale korkonkurrence European Choir Games, som i år afholdes i Norrköping i Sverige. Til koncerten vil man opleve koret synge en stor del af deres konkurrencerepertoire.

Aarhus U er kendetegnet ved at synge lige dele klassisk og rytmisk musik. Det gør, at deres koncerter altid er varierede, og at der findes noget for enhver smag. Koret består af 40 dygtige korsangere i alderen 15-26 år fra det aarhusianske kormiljø. Mange af de stykker, de synger, er let koreograferet, og de stræber efter at eksperimentere med forventningerne til en “normal” korkoncert.

Koncerten er gratis – men vælger man alligevel at lægge et beløb i kirkebøssen, går overskuddet til kirkens foodbank, som deler mad ud til hårdt økonomisk trængte.