Fortællinger, vers og viser fra 1950'erne
sra
Tirsdag 10. oktober kommer præst, fortæller, guitarist og sanger Jørgen Gleerup til Kristrup Højskoleforening med fortællinger, vers og viser fra dengang lyset blev tændt, knallerten blev opfundet, rockmusikken begyndte, og en båd med bananer lagde til ved en ventende kaj.
Arrangementet byder på historier fra efterkrigsårene i ord og toner og sange fra revyer og film - fra Kaj Normann Andersen og Sigfred Pedersen til Elvis Presley og Otto Brandenburg.
Det arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.