Fortsæt til indhold

Kom med på gratis workshops

Kultur og byliv
sra

Efterårsferie er lig med Børnekulturuge, og ReMida tager på tur ud i oplandet, hvor børn og deres voksne kan deltage i gratis workshops.

Børnekulturugens tema i 2023 er ”Leg” - og det er så sandelig en leg at arbejde med ReMida-materialerne.

Der inviteres til spændende og kreative workshops mandag 16. oktober i Uggelhuse Forsamlingshus, tirsdag 17. oktober i Øster Tørslev Fritidslokaler og onsdag 18. oktober i Tånum Forsamlingshus. Onsdag og torsdag 18. og 19. oktober er der også workshop på hjemmebane i ReMidas lokaler i Randers.

Her kan du slippe kreativiteten og fantasien løs og gå på opdagelse i ReMida-univseret blandt alle de farvestrålende materialer.

ReMida-centret bugner af overskudsmaterialer og fejlprodukter fra virksomheder og private; ting, der umiddelbart ligner affald, men som får nyt liv i børnenes hænder.

I kan lave lige, hvad I har lyst til - måske en hemmelig verden i en æske, en robot, hele universet eller ... Her er ikke et bestemt facit, og fantasien sætter aldrig grænser.

Den kreative proces sætter desuden fokus på, at affald skal betragtes som en værdifuld ressource - børnene skaber guld af genbrug.