Fortsæt til indhold

Skanderborg-optiker sætter fokus på skærmbriller

Louis Nielsen i Skanderborg tilbyder gratis synstest.

Kultur og byliv
sra

Er du en af de danskere, som hver dag arbejder ved en computerskærm, så har du ifølge Arbejdstilsynet ret til at få en skærmbrille betalt af din arbejdsgiver. Den regel kender langt fra alle danskere dog til, skriver optikerkæden Louis Nielsen i en pressemeddelelse.

I en rundspørge, Voxmeter har lavet for Louis Nielsen, svarer 59 procent af de adspurgte, at de ikke var klar over, at skærmbriller til jobbet er en ret for lønmodtagere, som arbejder regelmæssigt og længerevarende ved en skærm.

Hos Louis Nielsen i Skanderborg møder chefoptiker Susanna Enemark og kollegerne jævnligt kunder, der oplever gener ved skærmarbejde såsom hovedpine og trætte øjne. Ud over generne er fællesnævneren ofte, at kunderne ikke er klar over, at de har ret til at få en synstest og eventuel skærmbrille betalt af deres arbejdsgiver.

I oktober sætter Louis Nielsen Skanderborg særligt fokus på at passe på synet på jobbet, da det er temaet for dette års Synets Dag 12. oktober. Dagen fejres verden over som World Sight Day.

I den anledning kan du få en gratis synstest hos butikken i Adelgade 85 indtil 22. oktober.