Guide: Her finder du kastanjetræer i Aarhus
Din Avis guider dig her til, hvor i Aarhus du kan finde kastanjetræer til en hyggelig efterårsaktivitet.
Man kan dårligt sige efterår uden også at sige kastanjer. Lige nu ligger de glatte, brune kastanjer på fortove, stier og i græsset rundt omkring i Aarhus og kalder på at blive forvandlet til kastanjefigurer.
På denne årstid smider kastanjetræerne deres frø; de runde, brune og helt glatte kastanjer med den grå navle i midten. Og lige siden oldemor var barn, har det været en yndet efterårssyssel at samle kastanjer og lave sjove kastanjefigurer ud af dem.
Lav den uhyggelige, simple kastanjemand eller kast dig ud i at lave sjove dyr eller klassikeren fra børnehaven: stik tændstikker i kastanjen som solstråler og væv farverigt garn mellem dem.
Passende kan man jo synge sammen, mens man samler kastanjedyr:
»Kastanjemaaand, kom indenfor. Kastanjemaaand, kom indenfor...«