Fortsæt til indhold

Blues-legende på Underværket: Det største navn i foreningens historie

Kultur og byliv
gs

John Primer fra USA er en af de få nulevende blueslegender, og han lever i den grad op til sit prædikat som en af de største bluesguitarister og sangere. Første award fik han i 1987, og så sent som i år er han optaget i Blues Hall Of Fame og har fået award for Album Of The Year, Traditional Album Of The Year samt prisen som Traditional Blues Male Artist Of The Year.

Fredag 3. november optræder han for Bluesnight Randers på Underværket.

Med sig på scenen har John Primer The Real Deal Delta Blues Band, som består af Steve Bell på mundharpe, Lenny Media på trommer og David Forte på bas.

Gennem sin karriere har den 78-årige bluesstjerne medvirket på og indspillet ikke færre end 115 albums.

John Primer And The Real Deal Delta Blues Band er tæt på at være det største navn, som har gæstet Bluesnight i foreningens ni år lange historie, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.