Fortsæt til indhold

Kommunens lokale kor hyldes

Kultur og byliv
sra

Måske er du nysgerrig og vil gerne selv synge i kor? Så har du muligheden for at høre og møde dem, der kan være dit kommende sangfællesskab.

Kom og vær med når Sangkraft Favrskov dette efterår hylder kommunens lokale kor og åbner dørene til to fælles korkoncerter i henholdsvis Hammel og Hadsten.

Her kan du høre et udpluk af kommunens kor, opleve deres mangfoldige kunstneriske udtryk og få indblik i deres repertoire. Udover korenes bidrag bliver der sunget et par fællessange, hvor alle får mulighed for at stemme i.

Sangkraft Favrskov arbejder for at udbrede sang og sangglæde. De vil gerne give flere mulighed for at opleve sangen i fællesskabet og fællesskabet i sangen, og derfor er de meget glade for, at korene vil være med til at give denne oplevelse.

Koncerten i Hammel foregår i InSide tirsdag 24. oktober kl. 19, og koncerten i Hadsten foregår i Sløjfen onsdag 22. november kl. 19.

Du kan læse mere om Sangkraft Favrskov på den nye hjemmeside sangkraftfavrskov.dk.