Jette Torp synger julen ind
gs
Lions Club Randers julekoncert er i år med Jette Torp, der 12. december i Kristrup Kirke synger julen ind med klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og nordiske julesange akkompagneret af Jan Kaspersen på guitar m.v.
»Julen er mange ting. Den er selvfølgelig hygge, glæde, nærhed og fællesskab, men for mange minder julen os måske også om det, der var engang og vækker minder, sorg og savn ekstra stærkt til live i højtiden. Den del vil jeg også gerne berøre på mine julekoncerter,« siger Jette Torp i en pressemeddelelse.
Fællessang med publikum er en naturlig del af koncerten, som også indeholder nyere julesange.
Billetsalget er startet. Billetter købes på Lions Club Randers hjemmeside.