Fortsæt til indhold

100 til modeshow

Grenaa Husmoderforening præsenterede efterårets mode for sine medlemmer.

Kultur og byliv

Grenaa Husmoderforening samlede 100 af sine medlemmer til det årlige modeshow i Schmidt Huset i Grenaa.

I løbet af aftenen blev medlemmerne præsenteret for gode bud på efterårets modetøj - fra de lokale butikker Pigernes Verden og den nye Modehuset på Rugvænget.

Foreningen melder om en dejlig aften, hvor der også var tid til hygge og snak.

Foreningens næste arrangement er torsdag 2. november klokken 19 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Christian Eiming fra Auning kommer og fortæller historier, der handler om efteråret. Naturens efterår, menneskers efterår, sindets efterår. For selvom efteråret godt kan lyde som begyndelsen på en slutning, så er det også dér, vi kan sætte os i sofaen med en varm kop kakao og tænke store tanker i tusmørket.

Det bliver en blanding af historier, digte og fortællinger.