Fortsæt til indhold

En weekend med strik på Fussingø Slot

Kultur og byliv
sra

Traditionen tro afholder Fussingø-gruppen strikkeweekend på Fussingø Slot den første weekend i november. Dørene åbnes til den farverige udstilling 4. og 5. november, skrivergruppen i en pressemeddelelse.

I slottes smukke stuer kan du blive inspireret til både små og store projekter og måske også få ideer til årets julegaver.

»Det er også i år lykkedes at finde nye udstillere, der viser nye måder at bruge garn og strik på,« fortæller Birthe Balsby, der er koordinator for udstillingen.

»Det er meget ”in” at farve sit eget garn, så når du strikker eller hækler, får du en trøje - eller hvad du nu laver - som er unik,« tilføjer hun.

Bæredygtighed, genbrug og økologi er nogle af nøgleordene i nutidens produkter. Det vil gæsterne på årets udstilling kunne finde flere eksempler på. Blandt andet præsenteres genbrug i form af tasker, hvor der brugt gamle broderier.

Rikke fra butikken Moonfeather viser, hvordan man med nål og tråd kan fremtrylle smukke broderier, Kratte præsenterer hæklede dyr og tasker i eget design og Fjellerups Seje Sild viser endnu en gang, hvordan man kan trylle med garnrester.

Udstillingen får også besøg af Spindekællingerne, der viser det gamle håndværk at forvandle fårets uld til strikkegarn.