Udstilling i Helligåndshuset
I dagene 2.-4. november kan man se en ny udstilling med malerier, smykker, crepepapirblomster og skulpturer i Helligåndshuset i Randers.
De tre kunstnere Kirsten Byrge, Ulla Gammelgaard og Karen Flarup Nielsen kommer alle fra området omkring Fussingø, og har i mange år udstillet sammen også i Helligåndshuset i Randers.
Smykkekunstner Kirsten Byrges smykker er fremstillet af ædelstene og sølv. Kollektionen består af unika halskæder, øreringe og armbånd. Desuden er der et stort udvalg af håndlavede crepepapirs blomster.
Billedkunstner Ulla Gammelgaards værker pryder væggene. I et væld af farver skildrer Ulla dansk natur-og dyreverden.
Stenkunstner og skulptør Karen Flarup Nielsen viser sine stenskulpturer i danske- og afrikanske sten, bronzeskulpturer og æsker lavet af kernelæder.
Der er gratis adgang og alle er velkomne.