Karlsbjerget i Dråby

Sydøst for Dråby Domkirke (tæt på Guds Himmelhvælv) ligger det for de fleste nok lidt ukendte, men meget imponerende, 53 meter høje naturfremspring ’Karlsbjerget’. Det er områdets højeste punkt. I klart vejr kan man med stedets unikke 360 graders udsigt nyde hele Syddjurs uovertrufne smukke natur.

Området ved Karlsbjerget er et arts- og blomsterrigt gammelt græsningsoverdrev med bl.a. den meget sjældne floraperle Smalbladet Klokke, der blomstrer i juni.

På toppen er der to mindre Bronzealderhøje med stenrevler fra senere tiders rydning af marksten.

De lokale kalder højen for Kålsbjerget. Man ved ikke med sikkerhed, i hvilken sammenhæng bjergnavnet ’Karl’ er hentet, men de lokale Dråbyfolk er dog ret sikre på, at det fik betegnelsen, fordi karlene gennem århundreder altid samledes på toppen, når lune forårsaftener lod sig hvirvle ind i spændende romantiske hjertevinde.

Mangen en lokal jomfruelig ungmø lod sig dengang drage ind i skælmske sværmerier med ’kålene’. Ofte blev det et kærkomment forskud på glæderne, inden de unge mennesker efter traditionerne skulle synliggøre deres kærlighed for det nyfigne lokalsamfunds forventningsfulde beboere på den kommende Valborgsaften 30. april.

Det var tidligere en kærkommen tradition at fejre den nu næsten glemte Valborgsaften på toppen af Karlsbjerget. Man nød i rigt mål god mad i et symbiotisk samspil med byens berømte Dråby-Bitter fortyndet med hæmnings-forløsende lokalt hjemmebryg i mængder, der næsten fik euforiens rus til at sprøjte ud af knaphullerne.

Det hele kulminerede med en løssluppen udgave af Elver-dans og flirt i skæret af det tændte båls afslørende flammer. Ofte landede fødderne i dansens hede på en dampende varm kokasse, der lige havde set verden for allerførste gang. Der var derfor tradition for, at man altid færdedes på bjerget med nøgne fødder. Efter sigende skulle en utilsigtet fodbehandling i en kokasse revitalisere de trætte dansefødder, så de kunne fortsætte deres aktivitet den hele nat frem til Valborgsdag 1. maj.

10-etagers pandekage

Og hvem var så denne Valborg, som man fejrede hvert år? Jo, hun hed oprindelig Walpurgis og var en engelsk kongedatter, som i året 748 rejste til klosteret Heidenheim i Tyskland, hvor hun endte som abbedisse og levede og virkede, indtil hun ganske udramatisk døde 70 år gammel. Men selvom der ikke var tale om noget martyrium, blev hun alligevel helgenkåret 870 på netop den 1. maj - Valborgsdag. I Tyskland og Sverige er det stadig en meget betydelig dag, som fejres hvert år.

I første halvdel af 1900-tallet fortsatte man ’bjergfesten’ i det dengang nybyggede Dråby Forsamlingshus. Der blev her helt frem til sidst i 50’erne serveret en fantastisk 10-etagers Gadelams-æggepandekage, som bestod af afkølede pande-æggekager gavmildt påført et forsvarligt lag sveskemos. Kagen blev meget rundhåndet svøbt ind i et jomfrueligt hvidt slør af let pisket flødeskum.

Enkelte steder i det østlige Midtjylland og på Mols kan man stadig være heldig at opleve fejring af Valborgsaften. Men Gadelams-æggepandekagen blev desværre for altid glemt.

I 1807 ville skæbnen, at et ungt par med navnene Karl og Valborg blev forenet i Dråby Kirke på netop Valborgsdag. Frederik 7. og Grevinde Danner sendte dem en person hilsen på deres Guldbryllupsdag i 1857. Den meget historieinteresserede og varmhjertede konge følte det som en helt særlig begivenhed.

Enkelte beretninger fra gamle dråbygensere fortæller, at Karlsbjerget, der oprindeligt hed Kålsbjerget, skulle betyde noget i retning af ’nøgen klippe eller afsats’. Men jeg hælder nu mere til ovenstående romantiske udlægning af virkeligheden – den virkelighed, hvor kun fødderne blev blottet og ikke hele bjerget.