Fortsæt til indhold

Teater om en haletudse

Kultur og byliv
gs

Randers Teater har søndag 12. november sanseligt billedkunstteater for de mindste på programmet.

Kom med ned under vandet mellem de vuggende vandaks og oplev haletudsen Myrs forunderlige forvandling fra lille til frø, opfordrer teatret, der om forestillingen kan fortælle:

Gemt mellem sivene i vandkanten ligger et æg. Eller der ligger 1-2-3-4-5-6-mange hundrede æg. Inde i det ene æg blinker et øje. Det er Myrs. Lille Myr. Den allermindste næsten-frø i hele dammen. Om lidt myldrer hun ud af ægget og svømmer med alle sine søskende. Om lidt vipper hun dobbelt så meget med halen for at følge med, når de leger ”Hvem er bange for Gavflab”.

Forestillingen, der er skabt af teatret st. tv, er baseret på Benji Davis rørende billedbog og er for børn fra 2 år og deres familier.