Præst fortæller om nærværets kraft
”Nærværets kraft” er titlen på foredraget ved sognepræst i Enghøj Kirke og tidligere hospicepræst i Randers, Alice Pedersen, torsdag 23. november, når der er sogneaften i Dronning-Gimming Sognegård.
Problemer kan og skal løses, og byrder skal bæres. Nogle gange er det svært – eller måske endda umuligt at gøre noget eller løse problemer for et andet menneske, og så kan nærværet være eneste mulighed.
Men nærvær indeholder meget godt: Kærlighed, støtte og mod til at bære med på det svære.
Foredraget udfolder den kraft, der ligger i nærværet, både via litteratur-eksempler, foredragsholderens egne oplevelser og erfaringer og er også en opmuntring til at turde være sammen med et andet menneske – uden at gøre noget – eller gøre særligt meget.