Fortsæt til indhold

Så er det jul på Hotel Randers

Julejazz og børnejulebord er hotellets gaver til alle, der har lyst til at være med.

Kultur og byliv
gs

I november måned indledes julen officielt på Hotel Randers.

Overalt på hotellet kan julestemningen høres, føles og smages; fra den glitrende juleudsmykning til duften, der siver op fra det travle køkken, hvor julens bedste råvarer tilberedes. For mange er jul på Hotel Randers lig med Julejazz og Børnejulebord.

Juleskattejagt

Man siger, at julen er børnenes fest. Derfor inviterer Hotel Randers byens mindste borgere på en magisk juleskattejagt på hotellet. Her kan man gå på opdagelse i de mange kroge, der emmer af mystik og historie, og finder man skatten, venter der en lille belønning til de små skattejægere.

Juleskattejagten finder sted den 19., 20. og 21. december kl. 14-17. Det koster ikke noget at deltage i juleskattejagten.

Musik i baggården

Mærk julefreden indfinde sig, når hotellets baggård forvandles til stemningsfuld juleidyl lige op til jul den 21. og 22. december. Her kan byens borgere lade sig betage af blæseorkestret og korets fine juletoner og blive fristet af køkkenets friskbagte æbleskiver og varme drikke.

Der er gratis entré for alle. Tag hele din familie med, store som små, og lad os sammen gå julen i møde, opfordrer Hotel Randers i en pressemeddelelse.