Fortsæt til indhold

Julemarked på Regnbueskolen

Kultur og byliv
jr

Igen i år byder Regnbueskolens Støtteforening alle ind til Regnbueskolens traditionelle julemarked.

Det foregår på friskolen Regnbueskolen, Vadstedvej 101 i Hammel, søndag 26. november fra klokken 10 til 15.

På markedet er der boder med juleting og godter og en tombola med masser af præmier, og det vil være muligt at købe årets juletræ.

Sulten kan stilles i julecafeen, hvor der vil være pølser, æbleskiver og gløgg, kaffe og kage og drikkevarer.

Der er også mulighed for at købe billet til den kommende gospelkoncert med det lokale Sallvation Gospelkor, der kommer og underholder på skolen 12. december klokken 19.30..

Alt overskuddet fra støtteforeningens arrangementer går til at støtte aktiviteter på skolen og nyanskaffelser til Regnbueskolens elever. Støtteforeningen har tidligere givet tilskud til blandt andet multibane, sansegynger, udendørs bordtennisborde og kunst på skolen.