Fortsæt til indhold

Mød en forfatter online

Tegneserieforfatter med i læsefællesskab på nettet - og på Grenaa Bibiliotek.

Kultur og byliv

Man kan torsdag 14. december klokken 19-21 være med i et spændende online læsefællesskab og møde tegneserietegner Johan Krarup på Grenaa Bibiliotek.

Her kan man dele sin passion for graphic novels med ligesindede. I løbet af mødet vil Johan Krarup fortælle om sine bøger, inspirationskilder og karriere som tegneserietegner.

Man får også chancen for at få anbefalinger til andre fantastiske graphic novels og tegneserier, hvor man kan dele sine egne favoritter med resten af læsefællesskabet.

Dette er en enestående mulighed for at komme tæt på kunstneren. Han vil især fokusere på den grafiske roman ”Styrelsen”, så det anbefales at læse bogen inden mødet. Man kan finde eksemplarer af bogen på eReolen, eller låne den på Norddjurs Biblioteker.

Anders Østergaard Andersen fra Vejle Bibliotekerne vil facilitere mødet. For at deltage personligt skal man tilmelde sig.

Grenaa Bibliotek streamer arrangementet på storskærm. Her vil der være gratis kaffe, te og kage.