Roger Buch taler om medier: Hvem har magten?
sra
Højskoleforeningen for Randers og Omegn får 11. januar 2024 besøg af cand.scient.pol. og forskningslektor i samfundsvidenskab Roger Buch, der kommer med et foredrag, han kalder ’Medier, spindoktorer og politikere - hvem har egentlig magten?’. Det skriver højskoleforeningen i en pressemeddelelse.
I de senere år har der været stor opmærksomhed på spin og medieskandaler, og begrebet fake news har erobret verden og den politiske debat. Politikere og journalister ligger i bunden blandt faggrupper, når det kommer til troværdighed.
Roger Buch er en af landets mest brugte eksperter i kommunalpolitik, partier og valg.
Foredraget foregår i Fritidscentrets store sal.
Alle er velkomne. Der er entré.